23948sdkhjf

Conveniencegigant sælger mere mad og skruer op for udbuddet

Danmarks største kæde af servicestationer, Circle K, med en butiksomsætning på tre milliarder kr. løfter nu udbuddet af mad på farten endnu en gang.

I en pressemeddelelse melder Circle K om en vækst tæt på 20 procent i omsætningen af mad i kædens 208 convenience-butikker over tre år. 

Og nu er der altså mere på vej. I første omgang her i maj i form af fem nye frisklavede og grillede sandwiches, der bliver lavet på stedet.

- Vi kan se, at danskerne er rigtig glade for vores convenience-forretning, hvor maden udgør en stor del af omsætningen. Samtidigt betyder overgangen til elbiler og længere besøg hos os, at vi styrker madområdet i vores butikker, så danskerne kan få endnu bedre spiseoplevelser, når de skal have morgenmad, frokost eller aftensmad på farten, siger Mathilde Westerholt, direktør for convenience, Circle K Danmark.

- De nye sandwiches er blot det første af en række initiativer, som skal være med til at løfte vores omsætning af mad og drikkevarer de kommende år, siger hun.

CIRCLE K DANMARK A/S
Regnskabsår 2022/23 2021/22 2020/21
Valuta mia. DKK mia. DKK mia. DKK
Nettoomsætning 16,7 13,4 9,4
Bruttofortjeneste 2,5 2,4 2,4
Resultat af primær drift 0,46 0,55 0,60
Resultat før skat 0,43 0,48 0,58
Årets resultat 0,34 0,37 0,46
Balancestatus 5,5 5,9 9,4
Egenkapital 2,7 2,4 2,9
Antal ansatte 1787 1749 1740
Kilde: CVR

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094